Jeg har som så mange andre, mærket stress i mit eget liv, på min egen krop. Et kollaps med alvorlig og langvarig stress, der tog pusten af mig selv og hele familien.

Det har været en utrolig hård rejse, en rejse jeg ikke ville ønske for nogle, men dog en rejse jeg NU, ikke selv ville have været foruden.

Det var en øjenåbner, en gave i forklædning, der tvang mig til at kigge kritisk på mit liv, og den måde jeg levede det på. Mange valg, svære valg, blev truffet, og siden da er tyngden forsvundet, og glæde og lethed kommet til overfladen.

Konsekvenserne af Stresskollapset

Jeg var sygemeldt i halvandet år. En periode hvor hverdagene var en kamp mod mine egne fysiske og psykiske begrænsninger. Der var seks måneder, hvor jeg ikke kunne skifte ble på min datter, aflevere eller hente mine piger fra institutionen, eller putte dem om aftenen. Jeg følte mig helt lammet, fanget i en tilstand af konstant uro og angst, ude af stand til selv de mest basale omsorgsopgaver.

Mine symptomer var mangfoldige og overvældende. Fysisk led jeg under hyppige hovedpiner, svimmelhed og kvalme. En konstant indre uro og muskelspændinger prægede mine vågne timer, mens jeg kæmpede mod utallige infektioner og tankemylder.
Jeg blev ekstremt sensitiv over for lys og lyd, en følsomhed der stadig plager mig en smule den dag i dag.

Psykisk var jeg en skygge af mig selv. Irritabel, ofte vred, og med en utålmodighed der gjorde det svært at være omkring mig. Min hukommelse og koncentration var forringet, hvilket kun forværrede følelsen af magtesløshed og frustration.
Jeg sov dårligt, vågnede hyppigt om natten eller alt for tidligt om morgenen, alt imens mine tanker kørte i ring om alt det, jeg ikke formåede at håndtere.

Livet Før Kollapset

Op til mit kollaps, var min hverdag en perfekt storm af krav og ansvar i et miljø uden indflydelse og med manglende kompetencer.

Jeg jonglerede et hektisk job som yngre læge på en akutmodtagelse i forfald og et deltidsjob som underviser.
Samtidig var jeg mor til to småbørn, der som pseudotvillinger krævede konstant pleje og opmærksomhed. Konflikter med børnene og med min partner eskalerede, og jeg kunne hverken klare de huslige opgaver eller finde ro til egenomsorg.

I øvrigt var jeg dengang personen:

der tog ALT FOR FÅ PAUSER!
der holdt hjemmelavet brunch for hele mødregruppen MEGET ofte, meldte mig til festudvalget på jobbet og selv stod for maden til barnedåben
ønskede at pynte perfekt op til fødselsdage, lave 2 forskellige lagkager fra bunden og skattejagt til 20 børn
der holdt fastelavnsfest for 30 børn og deres forældre - hvor jeg serverede hjemmelavede fastelavnsboller og håndlavede slikposer
der i en periode havde fuldtidsmedicinstudie, 2 deltidsjobs og 3 frivilligjobs samtidig

WOW, jeg bliver helt træt, når jeg forestiller mig det den dag i dag! Sikke et urealistisk gear! Og hvor har jeg bare ikke været særlig god ved mig selv.

Det er jo desværre blot et spørgsmål om tid, før sådan en livsstil spænder ben for én, og ender ud i en overbelastning.

Lever du mon et liv i lidt for højt gear?
Mærker du nogle tegn på stress?
Måske det er tid til at sætte farten lidt ned? Måske endda tid til at søge hjælp?

*“The Shadow is the greatest teacher for how to come to the Light”*

*— Ram Dass*

Vejen tilbage: Egenomsorg og Støtte

Det var tydeligt for mig at der måtte ske en ændring. En transformation, der krævede mod og viljestyrke, men som også viste sig at være redningen.

Jeg fandt Yin Yogaen, og begyndte med små skridt at integrere mere ro og egenomsorg i min hverdag.
Min kæreste og min familie støttede mig ubetinget, trådte til hvor jeg ikke kunne selv, og skabte et rum af forståelse og accept omkring mine udfordringer.

Jeg ændrede mine vaner og livsstil drastisk.
Prioriterede søvn, ro og egenomsorg. Jeg søgte professionel hjælp fra psykologer og terapeuter, der guidede mig gennem mine udfordringer.
Men jeg må indrømme, at den hjælp, jeg selv fik under min egen stressramte periode, var sparsom og kom alt for sent. Jeg endte med at få behandling fra 5 forskellige steder… da der ikke var ét sted, der havde hele den nødvendige pakke til at hjælpe mig ud af stress.

Det var denne erkendelse, der senere inspirerede mig til at starte CALMNESS.
Et sted hvor andre i samme situation som jeg, kunne få hjælp fra start til slut - ÉT sted fra! Og få hjælp fra én med forståelse for stressens kompleksitet og de individuelle behov, det medfører.

At skabe en ny vej: CALMNESS' vision

CALMNESS blev ikke kun en vision, men en mission. Et tilbud om støtte og vejledning baseret på personlig erfaring og professionel ekspertise.
Et univers hvor mindfulness og praktiske værktøjer kunne hjælpe andre med at håndtere deres stress, ændre negative mønstre og genfinde balancen i deres liv.

Min rejse med stress var en prøvelse, der formede mig og gav mig muligheden for at ændre mit liv til det bedre – til et liv der fordrer balance og glæde – netop det liv jeg lever den dag i dag.

Jeg håber, at min historie kan være til inspiration og støtte for dem, der føler sig fanget i stressens greb. Der er altid en vej fremad, og selv i de mørkeste øjeblikke er der håb om lys og forandring.

Læs mere om hvordan jeg kan hjælpe dig til et stressfrit liv.